 |
 |
|
 |
 |
Partsrytter søges
Partsrytter til ridning i hverdage søges til Relle. Hvis det kunne have din interesse, så send os en mail for mere info på arps@arps.dk.
Relle i sne januar 2010
Både Sarah og Rebekka rider og derfor købte vi for snart fire år siden fjordhoppen Ejerlykkes Corel, som vi i det daglige bare kalder Relle.
Hun er helt perfekt til vores behov, da hun kan rides af både børn og voksne og er rolig og 100% til at stole på, så vi er virkelig glade for hende.
Hun er en lille fjordhest på 138 cm. i stang og som så mange andre fjordheste er hun lidt for rund og elsker mad. Hun smager på alt, hvad hun kommer i nærheden af, for det kunne jo være, at det kunne spises .
Hun kan lidt af det hele, men vi rider mest hyggeridning og skovtur. Jeg har ladet mig fortælle, at hun har evner inden for dressur, men vi har lidt svært ved at få det frem i hende, hvilket nok primært skyldes vores rideevner (eller mangel på samme ). Hun elsker at springe og mounted games, synes hun også, er rigtig sjovt. Hun er normalt ret doven, men det glemmer hun alt om, når der står spring eller mounted games på programmet.
Da vi bor i en villa, kan vi desværre ikke have Relle herhjemme, men vi har været så heldige at få hende opstaldet på en gård ret tæt på, hvor vi bor. Drømmen er, at vi en dag får råd til at flytte et sted hen, hvor vi kan have hende hjemme.
Du kan se flere billeder af Relle samt hendes stamtavle på undersiderne til denne side.
Relle og Sarah januar 2011
|
|
 |