 |
|
|
 |
|
Amanda, Molly og Mille
Hundene
Vi har altid mest været til store hunde, men efter vi havde fået børn syntes vi, at lidt mindre hunde var mere hensigtsmæssige, så vi gik over til Cocker Spaniels.
Valget faldt på netop cockere, fordi vi synes, de har en god størrelse - de er hverken for store eller for små - og så er de jo utroligt smukke  .
Deusden er Michael vokset op med cockere og vores første fælles hund var også en cocker, så vi havde en del kendskab til racen i forvejen.
Nu har vi så tre af dem og du kan læse mere om dem nedenfor. Det er dejligt at have flere hunde, fordi de har så meget glæde af hinanden, men det er nu også lidt meget at have tre, så når en af dem, om forhåbentlig mange år, falder bort, holder vi os til kun at have to hunde af gangen.
Mille
Mille er født 28.10.2005. Vi købte hende, da hun var tre år gammel som selskab til den gamle labrador, vi havde på det tidspunkt.
Den familie, som havde haft Mille fra hun var hvalp, havde oprindeligt haft to hunde, men måtte skille sig af med den ene. Mille kunne slet ikke finde ud af at være alene og da familien ikke kunne overskue at anskaffe sig en ny hund, valgte de i stedet at finde et nyt hjem til Mille og det er vi da glade for.
Mille er født hos kennel Santos og er meget racetypisk - faktisk passer hun på en prik på racebeskrivelsen af en rød cocker i hvert fald hvad angår sind.
Hun er både fysisk og psykisk meget robust og der skal meget til at bringe hende ud af fatning. Hun er en rolig og rar hund, men hun er også en bestemt dame over for andre hunde, i særdeleshed hvis de kommer for tæt på hendes tyggeben eller legetøj. Hun er meget vagtsom og har et veludviklet jagtinstinkt - næsten lidt for veludviklet.
Kort efter vi havde fået hende, løb hun ud foran en bil og blev ramt, fordi hun havde sat næsen i et spor (formodentlig efter en ræv) og lukkede helt af, så vi slet ikke kunne komme i kontakt med hende og derfor heller ikke kalde hende ind. Hun slap heldigvis utroligt billigt fra ulykken og var hurtigt frisk igen - hun har desværre ikke lært noget af oplevelsen, men det har vi - nu går hun kun uden snor, når der er meget langt til nærmest vej.
I maj 2010 fik Mille et kuld hvalpe. Der var otte stk., men desværre havde en ganespalte og måtte aflives. Det var en stor oplevelse især for børnene at have hvalpe, men det var også et stort arbejde, så vi er enige om, at der kommer til at gå meget lang tid, før der skal være hvalpe i huset igen .
Vi er meget glade for Mille, fordi hun er så rolig og derfor rigtig god selv til helt små børn.
Molly
Molly er født 04.05.2008 og vi købte hende, da hun var seks måneder gammel.
Ret kort efter, at vi havde fået Mille som selskab til vores gamle labrador, måtte labradoren desværre aflives pga. kræft i maven og Mille kunne jo ikke være alene, så nu havde vi et problem. Vi var nødt til at finde os en ny hund hurtigst muligt og så fik vi Molly.
Molly har haft en lidt omtumlet start på tilværelsen for på trods af, at hun kun var seks måneder, da vi fik hende, var vi allerede hendes tredje hjem, efter hun havde forladt opdrætteren.
Molly er ikke en helt "rigtig" cocker og det kan man godt mærke på hendes sind. Hun er meget mild og blid, men også meget nervøs og hun bliver hurtigt utryg. En del af dette skyldes formodentlig også hendes hårde start på livet og da vi stort set ikke kender hendes baggrund, ved vi heller ikke, hvilke oplevelser hun har haft. Hun er dog blevet langt bedre i den tid, vi har haft hende og hun er en rigtig dejlig og meget glad hund, som logrer med hele kroppen .
Molly elsker mennesker og især børn og da hun meget gerne vil slikke dem i ansigtet, kan hun godt virke voldsom på små børn - tilgengæld er det helt sikkert, at uanset hvad et barn ville gøre ved hende, så ville Molly aldrig reagere agressivt.
Amanda
Amanda er født 29.05.2010 her hos os og er en af Milles hvalpe.
Da Mille fik hvalpe, var vi fast besluttede på, at vi ikke skulle beholde en af dem, for vi havde rigeligt i de to hunde, vi havde i forvejen. Men da Amanda var ca. en uge gammel holdt hun pludselig op med at tage på og kunne tilsyneladende ikke finde ud af at få mælk hos Mille mere, så vi måtte igang med sutteflasken. Det betød, at når de andre hvalpe løb hen til deres mor for at få mad, så løb Amanda hen til os og så var vi jo solgt og kunne selvfølgelig ikke skille os af med hende.
Amanda er en sød og dejlig hund og har egentlig været ret nem, men hun er trods alt i lømmelalderen, så i perioder sætter hun da vores tålmodighed på prøve - helt som det nu engang skal være med en hundehvalp .
Hun er en tro kopi af sin mor i sindet og det betyder da også, at de to indimellem har nogle kontroverser, fordi de er lige bestemte, men samtidig har de det også bare skønt med hinanden og ligger ofte tæt sammen og sover.
Amanda er rigtig god med børnene, men kan selvfølgelig blive lidt legesyg indimellem, hvilket kan virke voldsomt.
|
|
|
|
|
|